4 danmarksmestre fra Aalborg Judoklub
Aalborg Judoklub deltog i weekenden i DM for ungdom 2012/13. Stævnet blev afholdt lørdag og søndag i Prismen på Amager. Stævnet havde deltagelse af 250 kæmpere fra hele landet, hvoraf de 9 kom fra Aalborg Judoklub.
Det blev til 4 danmarksmestre - Sofie Heby Pedersen, Andreas Vestergård, Jasmin Lynge og Christina Axelsen vandt alle guld. Nicklas Kragh Andreasen vandt en flot sølvmedalje. De øvrige deltagere fra Aalborg Judoklub var Carl August Allerød, Gustav Heby Pedersen, Mathias Østergaard og Simun Ravn. TIl trods for en ihærdig fighterindsats rakte det desværre ikke til medaljer i denne omgang.
Tillykke til de nykårede danmarksmestre.