Søndag d. 27. januar afholdt Aalborg Judoklub ungdomsturnering på Hasseris Gymnasium i Aalborg.

Aalborgs deltagere efter medaljeoverrækkelsen I alt 105 glade judokæmpere fra det nordjyske deltog i stævnet på Hasseris Gymnasium. Aalborg stillede med 15 deltagere, hvoraf flere her fik deres ilddåb.

Det store fremmøde gjorde stævnet til turneringens største i denne sæson. Kampene startede kl. 10 og de sidste kampe i pokalturneringen blev afviklet fire en halv time senere.

Klubbens kæmpere opnåede følgende placeringer:

1. plads og guldmedalje:
Christina Axelsen piger B -40 kg
Simone Eberhard piger ungdom B -52 kg
Martin G. Thygesen drenge ungdom B -60 kg
Lasse Gustafson drenge junior A -73 kg

2. plads og sølvmedalje:
Simun Ravn drenge B –40 kg
Chris Guldhammer Jensen drenge ungdom A -81 kg

3. plads og bronzemedalje:
Jackie Gade piger B -35 kg
Lasseray Ravn drenge B –60 kg
Jacob Bitsch drenge junior A -81 kg

Desuden vandt Rikke Meyer Pokalturneringen for pigerne.

En rigtig god søndag med mange spændende kampe.

Der skal lyde en stor tak til de forældre, trænere og andre frivillige der hjalp til med at afvikle stævnet.