GRADUERING

For at stimulere den judotekniske indlæring og belønne træningsindsatsen afholder klubben én årlig graduering i maj/juni, hvor den enkelte judoka har mulighed for at præsentere sin tekniske og teoretiske viden om judo og dermed opnå næste bæltegrad.

Vi forsøger at gøre gradueringen til en god og spændende oplevelse for både deltagere og tilskuerer som alle er velkomne i dojoen denne dag.
 
Alle bæltegrader op til 1. Kyu (brunt) kan opnås i klubben, Dangrader (sort) tages eksternt ved nationalgraduering.
 
Bæltegraden markeres med en snip for børn 6-11 år, med en langsgående stribe for ungdom 12-14 år og med helfarvet bælte fra 15 år. For børn under 8 år benyttes 8. Kyu (grå snip) og 7. Kyu (rød snip). For børn fyldt 8 år benyttes 6. Kyu som første bæltegrad.
 
Når barnet fylder 12 år hhv 15 år konverteres bæltegraden, hør nærmere i klubben.

Deltagelse i graduering kræver indstilling fra en træner, hvorefter man selv foretager tilmelding og betaling under EVENT.
 
Som supplement til den årlige graduering tilbyder vi:
- Løbende graduering af trænere som led i deres uddannelsesforløb
- Specialgraduering af særligt talentfulde med gode turneringsresultater
- Sygegraduering for tilmeldte til den årlige graduering
 
Du finder det gældende pensum her: