Hejsa,
Så har jeg lige været til min sidste træning på hovedet (Down Under=Australien). Det fede ved at træne judo er at man kan dukke op i hvilken som helst judo klub kloden rundet, og træne med.

Teknikkerne hedder jo det samme, og det er de sammen regler som gælder. Man skal bare have sin judo gi med og så er man da endda nået rigtigt langt. Jeg havde købt en begynder gi til 150 kr. som jeg efter min sidste træning donerede til klubben til hvis der skulle komme andre som mig forbi. Jeg har nemlig ikke plads til at tage den med rundt.

Træning er lidt anderledes end derhjemme. Opvarmningen er kun 5 min let løb, og et par øvelser. Herefter er der træning af stående teknik, som leder over i randori. Derefter er der ne-waza teknikker som leder over i gulvkamp, og til sidst er der nedkøling og udstrækning.

Men som derhjemme er der ikke ret mange piger. Klubben jeg trænede i hedder Western Judo akademi (prøv til at google det) og de havde kun to kvinder, den ene på 50 og den anden 25 år. De har alle taget rigtigt godt imod mig, og det er dejligt når man føler sig meget fremmed når man kommer til et andet land. Klubben deler lokaler med Frelsens Hær. Så før og efter træningen skal der slæbes måtter...

Judo har jeg jo også dyrket i 17 år så det er jo noget meget velkendt for mig. Jeg morede mig også meget da jeg fik med nye gi, med tilhørende hvid bælte og dem jeg kæmpede med spurgte om jeg ikke havde prøvet det før. Hertil måtte jeg jo svare, at jeg ret faktisk har brunt bælte og har gået til det en del år. Det var meget sjovt at gemme sig bag det hvide, men det fik en stopper eftersom en af mine klubkammerater udlåne mig hans brune.

Jeg glæder mig meget til at komme tilbage til jer alle, og ikke mindst til at se hvor dygtige I er blevet, mens jeg har været væk.

Kærlig hilsen Rikke Meyer