Lørdag den 1. august mødtes 11 venner af klubben for at give lokalerne en omgang i forbindelse med sæsonopstarten.

Henrik Fuglsang havde arrangeret morgenmad, hvorunder opgaverne blev fordelt.

Green OK Udvendig fik vi renset tagrender og lyskasser samt vasket vinduerne.
Green OK I kantinen blev hylder og skabe rengjort og servicen "efterset". Endvidere blev et nyt køleskab indkøbt og opsat.
Green OK I kantine og dojo blev diverse skader på murværket repareret. Samtidig blev yderdøren i kantinen repareret og døren i dojoen høvlet af, så den igen kan lukkes ubesværet.
Green OK I omklædningsrummene blev saunadøren hos pigerne og bænken hos herrerne repareret og bænkene rengjort i begge omklædningsrum. Endvidere blev brusehovederne afkalket.
Green OK Endelig blev filtrene i ventilationssystemet skiftet.

Efter fem-seks timer var vi færdige og nød en velfortjent øl/vand ovenpå dagens arbejde.

Der skal lyde en stor tak til de, der kunne afse tiden til at hjælpe klubben.